v/ Kiropraktor Erik Poulsen, MSc, PhD
Hvad kan du forvente |
På klinikken tilbydes du undersøgelse, diagnosticering og en individuel behandlingsplan for dine hofteproblemer.
Behandlingsplanen er målrettet på at forbedre dine smerter og funktionen i hofteleddet og musklerne omkring hoften.
Behandlingen omfatter et undervisningsforløb om artrose samt et målrettet personligt træning- og øvelsesprogram. Derudover suppleres med manuel kiropraktisk behandling.
Både undersøgelse og behandling er bygget på danske og internationale anbefalinger (kliniske retningslinjer) for hofte- og knæartrose. De anbefaler et individuelt program bestående af styrke- og balanceøvelser samt et undervisningsforløb om artrose. Både træning og undervisning iværksættes inden det anbefales at tage almindelig smertestillende eller gigt medicin. Træning og undervisning kombineres med manuel behandling som har vist sig meget effektiv for patienter med hofteartrose.
Er der behov, henvises til røntgen, ultralyds-, MR- eller CT-skanning hvis dette ikke allerede er foretaget.
Copyright © Hofteklinikken 2021