Slidgigt er faktisk en forkert betegnelse for den sygdom der foregår i leddet. Led som ikke bliver bevæget eller bevæget forkert, udvikler også "slidgigt". Derfor er "slidgigt" misvisende.

Det rette ord er artrose

Man er i risikogruppen for at udvikle artrose i hoften, hvis:

• et familiemedlem har fået en ny hofte.
• jo ældre man er.
• hvis man er overvægtig.
• tidligere forstrækning eller forstuvning i lysken.
• tungt fysisk arbejde i gennem flere år.
• fodbold, håndbold, ishockey, ballet eller basketball på elite niveau, specielt under teenage årerne.
• fejlstilling eller bygningsfejl af hofteskål og/eller lårbenshoved (dysplasi).

Har man fået konstateret artrose (slidgigt) er det en myte og direkte forkert ikke at holde sig i gang og dyrke regelmæssig motion.

Musklerne, ledbrusk, knogle, ledkapsel og ledbånd har det bedst med moderat aktivitet. Hvis de ikke bliver brugt (er inaktive) svinder de hen, bliver stive og får sværere ved at udføre deres funktion. Dette vil i øvrigt også forværre artrosen.

Motion kan være almindelig gang, cykling eller svømning men det  skal  tilpasses den enkelte.

Har man først fået konstateret artrose (slidgigt), kan det ikke kureres, men man kan lindre smerter og forbedre udførelsen af daglige gøremål.

Bliver smerterne u-udholdelige og har man forsøgt sig med den/de anbefalede og veldokumenterede behandlingsmuligheder, er en ny hofte en rigtig god løsning.